Fuck You Art Lovers Forever DK


Kristian von Hornsleth

- om bogen Fuck You Art Lovers Forever, 2005

Kunst er kun kunst når det ikke er kunst. Lige så snart det bliver til kunst, bliver det til støvede museumsgenstande og dekorative souvenirs fra tidens erkendelsesniveau. Hvis det ikke er kunst når det er kunst, hvad er det så? For mit vedkommende er det en fysisk konstruktion af en idé. Det kan være en tanke, som vil fortælle mig noget bestemt. Et slags skyggebillede af noget jeg ikke umiddelbart kan se, eller måske et vindue til selve tanken og den menneskelige eksistens. Hvis jeg kunne beskrive det tekstuelt ville selvfølgelig bare skrive en bog, men det ordløse aspekt gør kunsten herligt åben og sårbar som et åbent sår, eller et hul i den is der dækker det moderne menneske. Jeg maler med blodet fra selve tankens sjæl og bliver ved til jeg segner. Velkommen til templet hvor intet er helligt. Sandhed er skønhed.

Denne bog indeholder udvalgte værker fra jeg 1994 til 2005; Det ene billede fører til det næste, og jeg kan ikke springe over. Værkerne er derfor placeret kronologisk og så kan man selv vurdere om det er gået frem, tilbage eller blot er resultatet af 'blærerøvens motor i tomgang' som forfatteren Benn Q. Holm engang råbte af mig i en brandert. Bogen er også et pitt stop, en mellemtid, et så-langt-så-godt, et forsøg på at kommunikere et samlet overblik over de sidste ti års værker. På den ene side ønsker jeg at præsentere mine arbejder under et, og vise hvad jeg har nået frem til i en brugbar erkendelsesrejse. På den anden side har kunsten jo ingen direkte nytteværdi. Imperi og følelser styrer min indre fabrik.

Jeg ser også bogen som en rejse gennem ekstremt forskellige mentale landskaber lige fra de dybeste depressioner og had til totale og lyksagelige erkendelsestrip, hvor alt synes at gå op i en højere enhed og alting peger på den modsigelsesfrie platform af evig fred og glæde. Mit ydmyge håb er at bogen kan give læseren en en flig af det som jeg har oplevet og dermed anspore til en positiv ideer og konstruktiv selvkritik

Kulturkritik er derfor selvfølgelig også en indforstået del af kunstens arbejde. Hofnarren lever videre, og provokerer systemet længere og længere lige indtil han balancerer på det punkt, hvor han netop undgår at få hugget hovedet af. Billedkunsten kritiserer den siddende magtstruktur, men hvorfor er det så netop magtens mænd som dyrker og finansierer billedkunsten. Er det intelligent underholdning eller masochisme?

Når jeg ikke producerer kunst føler jeg, at jeg spilder tiden. Derfor forsøger jeg at producere kunst hele tiden. Jeg tænker i kunst når jeg maler, tegner, jeg laver film, laver skulturer, køber materialer, skriver digte, taler med kunder, skriver regninger, leger med mine børn, besøger min mor, når jeg græder, når jeg elsker, skændes, kører, rejser, mediterer, spiser, løber, dræber og når jeg ellers spekulerer over livets mysterier.

Mine arbejder er alle et resultat af det jeg kalder futilisme. Det er en arbejdsproces, hvor jeg kritisk bygger videre en given visuel støj. Apropriering, nu med indhold. Jeg husker allerede som dreng, at jeg undrede mig over tilsyneladende meningsløse former og lyde omkring mig. Eksempelvis husker jeg i i mine bedsteforældres hjem nogle hæftige tapeter med slyngende svulstige former, hvorfra jeg ganske klart så alle mulige figurer og væsener vokse ud fra. Jeg koblede min egen underbevidthed til og begyndte at optegne og registrere alle mulig former fra tapeterne. Jeg forblev nysgerrig og i forsøget på at forholde mig videnskabeligt og sociologisk til fænomenet definerede jeg i 1997 Det Futilistiske Manifest. En opdateret version er trykt med her i bogen. Min tese er enkel: Hvis elementerne omkring mig taler til mig, svarer jeg med tifoldig styrke.

Jeg sondrer ikke mellem liv og kunst, måske fordi der ikke er forskel. Et indre sindbillede viser sig ofte for mig: Jeg er præst og jeg løber mod en ledestjerne, men bag mig indhentes jeg langsomt af den snigende sindsyge. Dämmerung. Fuck.

For ikke at glide over i den rene selvdyrkelse og for at lette fordøjelsen af denne bogs billedstorm, har velvillige personer bidraget med tekster. Bidragsyderne har alle krydset mit spor på et tdspunkt og har frit over emnet Hornsleth forfattet en tekst særligt tilegnet denne bog. Jeg er dybt taknemmelig herfor.

Omfanget af bogen har kun været finansielt muligt gennem et modigt samarbejde med en række private firmaer, der mener, ligesom Einstein mente, at fantasien er vigtigere end viden. Fantasien skaber konstant og uundgåeligt nye tanker, derfor må det handle om at give fantasien gode muligheder inden alt kunsten bliver til kunst.

Fuck jer, kunstelskere, I spilder jeres tid, vær skarpe, vær kristiske, der er så frygteligt meget lort derude.


Kristian von Hornsleth, 2005

This text was published the first time in the book Fuck You Art Lovers Forever,
Kristian von Hornsleth, Futilistic Publishing, Copenhagen 2005.

You can buy the book on www.hornsleth.com