Onde tekster om kunst og kvinder

Jens Blendstrup




Jørgen om kvinder

Det er jo ikke fordi jeg ikke går ind for rejser. Man kan rejse langt i et maleri. Man kan komme til Thule i menstruationsblod. Det har jeg set en maler gøre. Han rejste ud i et maleri af to modeller. Og oplevede af en eller anden grund menstruationsblod på rejsen. NU er blod så ikke så meget mig. Det er nok mere parfume og røde læber. Det er det nok. Er det på plads kan jeg virkelig rejse ud. Og jeg skulle hilse og sige man kan rejse langt i sin kvinde.

Det kan man. Man kan nå langt langt langt ud. Og sidde der midt i sin kvinde med en kølig drink og den her hånd der holder rattet som sidder på hendes blonde fartøj og kalde hendes skød sahara, og nippe til hendes hjerne som en blomst. En akkeleje. Det kan man. Man kan rejse i sin kvinde. Men den rigtige rejse den gør mig utryg. Det gør den.

Fordi man så bevæger sig. Rigtigt. Over afstande. På hesteryg. Eller i fly. Eller sammenfoldet. Gennem dødsriget. Efter motorcykel ulykken. Over store afstande som man kan se at man passerer!!! Se det for dig. Sammenfoldet. Over Grønland. I en lastbil gennem syd italien bare for at nå Grand Canaria. Det er den slet ikke bygget til. Den er ikke bygget til at rejse. Kroppen er natur. Ikke pis og papir og sjove hatte. Vi mennesker er bygget til at indgå i landskaber som bjerge og BR butikker der græder og vokser og bryder sammen og dør på det samme sted. Men rejser. NEEJ.

Vi er fandme ikke bygget til det. Japanerne kan. Østrigerne også til en vis grad. Og de der negre. Fordi de har så krøllet fantasi. Men ikke os. Ikke os. Ikke mig. Jeg rejser i min kælder. Og Kate du bliver her. Du bliver her. Og Donna med de smukke øjne du bliver her også. Og Lonnie tusind-sofa solbrændt aflang munter efter aah – liderlig-tænksom - søndag. Du bliver her også. Her! Jeg har taget mine motorbriller på. Jeg rejser overskrævs på min kvinde. Bruuuuuumn.

Det er jo ikke fordi jeg ikke går ind for Prins Joachim. Han er bare ikke min type. Der synes jeg Pingo er klogere og mere min type.


Frands om kunst

Kunst mand hvad er det. En testikel i gul trikot roterende om en akse vi kalder tid, rum og sted. Jeg går personligt mere ind for noget der forestiller noget. Og her er jeg helst specifik. Katte ved en skovsø. Se de er kunst. Katte der pisser ved en skovsø, eller katte der rundet pynten oppe ved Vesterhavet som et maleri af ham der pisse Krøyer. Så man kan se det forestiller noget. Ligesom i gamle dage da man kunne se når kattene stod og pissede ved en skovsø. I stedet for det fnidder der er in i dag. Og rend mig så i røven med resten af det moderne pis. Det er fandme ikke andet end navne og modeller med fuldautomatisk fisse.


Til Hornsleth

Dræb den mær. Dræb den lede sæk. Flyt hende ud af rummet. Erstat hende med en gine. Tag hendes ting. Tag hendes hår og klip det. Slæb hende for retten. Slæb hendes hjørner ud til de danner en firkant. Forstå hende ret. Forstå hende skævt. Nej forstå hende ikke. Forstå hende ikke. Det er en fælde. Det er en fælde. Fat ikke en skid. Fat det ikke. Hvidkalk de øjne. Afkalk det smil. Nedbryd den satans dun-lykke. Mal det over. Mal det rødt. Læg hendes mund fuld af ord. Bedøm hende med ondskab. Sy hende til med skældsord. Gør hende til en bamse af uopfordret mundlam.

Mæææh. Dirk hende op. Fjern hendes tags. Fjern hendes enemærker. Dræb hendes far. Udlus hendes moster. Flyt hendes fokus. Placer hende så hun kan se en madarin. Tillæg mandarinen dig. Tillæg den dig. Pisk hende. Pisk hende till barndommen ekser. Lad hende glo på den. Knus den. Benævn den med et fyord. Smask hende op. Kit alting til. Monter de mindste bryster. De holder bedst. Indret gildesal. Knus den i druk. Lyv så det hviner. Tøv ikke. Hug til. Flask hende op til kvinde. Flask hende op til hun er uundværlig. Flask hende op til hun skælder dig ud. Og fortryder. Flask hende ned til hun kryber omkring dig som det lig af et dådyr du er. Årh hold kæft helovianer. Kneb hende smuk. Kneb hende smuk. Gnid hende rund og hak så til. Hak hende kantet. Hak hende. Så man kan se hun har været. Og ikke mer er. Og læg dig så ned og græd og drøm i hendes ruiner.


Jens Blendstrup, dansk forfatter, København, 2005


This text was published the first time in the book Fuck You Art Lovers Forever,
Kristian von Hornsleth, Futilistic Publishing, Copenhagen 2005.

You can buy the book on www.hornsleth.com